Velkommen til Thorvaldsen Samlingen på Nysø

I Thorvaldsen Samlingen på Nysø oplever I de værker, som den verdensberømte danske billedhugger Bertel Thorvaldsen (1770-1844) udførte under sine ophold hos familien Stampe på Nysø de sidste år af sit liv.

Entré til museet inkluderer adgang til en del af Nysøs smukke have, hvorfra I kan se over til det sekskantede atelier i den private del af haven. Baronesse Christine Stampe lod atelieret opføre til Thorvaldsen i sommeren 1839, og det er her, han bl.a. har udført sin selvportrætstatue i naturlig størrelse. Selvportrætstatuen er et hovedværk i museet.

NYT TIL SKOLER! Fra 10.-17. august er vi med i Herregårdenes Dag for skoler. Kom med din klasse og hør om herregården Nysø, adel, enevælde og meget mere, når vi i børnehøjde bringer os meget nærmere på en vigtig del af vores fælles historie. Vi ser slægten Stampes våbenskjold, og eleverne kan tegne deres egen slægts våbenskjold. Læs om skoletjenesten her