Digterne hos familien Stampe

I første halvdel af 1800-tallet kommer en stor del af guldalderens mange forfattere hos familien Stampe - særligt Grundtvig, Ingemann, H.C. Andersen og Oehlenschläger hører til inderkredsen.
Læs mere om deres tid hos familien Stampe herunder.

Grundtvig er den af digterne, der har det længste venskab med familien Stampe.

Grundtvig er den af digterne, der har det længste venskab med familien Stampe.

N.F.S. GRUNDTVIG (1783-1872)

N.F.S. Grundtvig er den af 1800-tallets forfattere, som har den længste og tætteste relation til familien Stampe på Nysø.

Siden sin egen præstetid i Præstø (1821-1822) kommer han på Nysø, og meget tyder på, at de to familier har kendt hinanden allerede tidligere.

I sommeren 1839 opfører familien Stampe et værksted til Thorvaldsen i Nysø Have. Den 24. juli holder de en indvielsesfest, og her spiller Grundtvig en særlig rolle. 

Han står i døren til værkstedet, da Thorvaldsen overraskes, og Grundtvig har skrevet en flot tale, der hylder Thorvaldsen som Danmarks stolthed. Han har også skrevet en sang, som kvinderne og børnene fremfører, og han døber værkstedet "Vølunds værksted". 

B.S. Ingemann og hans hustru, malerinden Lucie Mandix, er kære gæster på Nysø.

B.S. Ingemann og hans hustru, malerinden Lucie Mandix, er kære gæster på Nysø.

B.S. INGEMANN (1789-1862)

B.S. Ingemann og hans hustru, malerinden Lucie Mandix, er kære gæster på Nysø og kommer her ad flere omgange i de år, hvor Thorvaldsen kommer hos familien Stampe. 

Ingemann er blandt andet opmærksom på at spørge Thorvaldsen, om han nu også får arbejdet med sin selvportrætstatue i værkstedet - særligt, fordi billedhuggeren nogle gange forsøgte at udsætte arbejdet med figuren, bl.a. fordi han ikke havde lyst til at arbejde med sit eget udtryk.

Familien Stampe og Thorvaldsen besøgte også familien Ingemann i Sorø, og de ture nød bl.a. Thorvaldsen meget.

Thorvaldsen nød, når baronesse Christine Stampe læste højt for ham af Ingemanns historiske romaner under hans arbejde i atelieret. Særligt glad var Thorvaldsen for Ingemanns historiske romaner.

Hvad de færreste ved, er, at Ingemann også havde en stor passion for gys og horror fra den engelske tradition. Særligt inspireret til sine egne gyserhistorier blev han, når han besøgte sine venner og bekendte rundt om på herregårdene.   

 

H.C. Andersen kendte familien Stampe over tre generationer og kom hos familien hen over 27 år.

H.C. Andersen kendte familien Stampe over tre generationer og kom hos familien hen over 27 år.

H.C. ANDERSEN (1805-1875)

H.C. Andersen kender familien Stampe over tre generationer og kommer hos familien hen over 27 år.

Andersen skriver flere eventyr på Nysø og det nærliggende Christinelund, der også hørte under baroniet. Andersen skriver bl.a. sit første udkast til "Nattergalen", efter at han har hørt nattergalen i Nysø Have og i de omkringliggende skove. Han kalder det første udkast for "Nattergalen og spilledaasen". Det er i sommeren 1838 under hans første besøg hos familien.

H.C. Andersen laver også billedbøger til Rigmor og Astrid Stampe - de er børnebørn til Christine og Hendrik Stampe, det baronpar, som bliver Thorvaldsens tætte venner i årene 1839-1844. 

Adam Oehlenschläger er Danmarks ukronede digterkonge i begyndelsen af 1800-tallet.

Adam Oehlenschläger er Danmarks ukronede digterkonge i begyndelsen af 1800-tallet.

ADAM OEHLENSCHLÄGER (1779-1850)

Adam Oehlenschläger er Danmarks ukronede digterkonge i begyndelsen af 1800-tallet. Han indvarsler romantikkens litteratur med sit digt "Guldhornene", og i 1812 skriver han "Der er et yndigt land". Han nyder dejlige stunder hos familien Stampe i de år, hvor Thorvaldsen også kommer hos familien. I 1842 fejrer han jul på Nysø med sin hustru. I denne jul skriver han et fint digt, der er inspireret af Thorvaldsens værk "Juleglæde i Himmelen", som netop er også bliver lavet i disse dage.