Praktisk info

Åbningstider 2021
Museet er åbent søndage kl. 11-16 fra 25. april til og med 29. august.

Se arrangementer og særåbninger under 'Kalender' her på hjemmesiden.

Entré
Voksen: 50 kr.
Børn til og med 18 år: Gratis
Entrébilletten giver adgang til museet og en del af Nysøs smukke have. Hunde skal føres i snor i haven.
Der er ikke adgang til selve godset og Thorvaldsens atelier.

Kontakt
E-mail: thorvaldsensamlingen@gmail.com 
Tlf.: + 45 22 84 62 66

Retningslinjer under covid-19
Vi følger sundhedsmyndighedernes anbefalinger. Ved besøg i museet gælder pt. følgende retningslinjer:  

  • Du skal fremvise et gyldigt coronapas eller en gyldig negativ test ved besøg i museet
  • Vi holder afstand til hinanden og spritter hænder af før, under og efter besøget


Bestil en omvisning 

Kom tættere på historien med en omvisning. Her fortæller vores erfarne omvisere bl.a. om Thorvaldsens kunst og tid hos familien Stampe på Nysø. I har også mulighed for at kombinere omvisningen i museet med en havevandring, hvor I også får historien om haven og det kunstneriske fællesskab på Nysø i guldalderen.

Priser for omvisninger
Omvisning i museet (1 time): 300 kr. + 50 kr. per gæst
Omvisning + havevandring (1,5 time): 400 kr. + 50 kr. per gæst  

Af hensyn til vores øvrige gæster ligger omvisningerne gerne uden for vores almindelige åbningstid. 

Der kan som udgangspunkt være 20 personer per omvisning. Er I flere, så kontakt vores koordinator for omvisninger, Carsten Honoré, og hør, hvordan jeres besøg kan tilrettelægges. Carsten er også behjælpelig ift. byvandringer i Præstø. 

Museumsbutikken
I museumsbutikken har vi afstøbninger, bøger, plakater, postkort og merchandise, der alt sammen relaterer sig til historien om Thorvaldsen, guldalderen, Nysø Gods og personkredsen omkring familien Stampe.

I museumsbutikken kan du nu som noget helt nyt også købe museets egen Guldalderkaffe og -te. Vores Guldalderkaffe er fine hele arabicabønner fra Latinamerika, som blev meget populære i guldalderen. Med kaffeposen følger en lille historie fra Thorvaldsens 70-års fødselsdag. Vores guldalder-te er en ren storbladet indisk Assam-te, som kom til Danmark omkring 1840. Thorvaldsen og H.C. Andersen har med al sandsynlighed været blandt de allerførste til at smage teen herhjemme, og den er blevet serveret rundt om på godserne. Med teposen følger en lille historie om engang, da H.C. Andersen blev inviteret til te hos Christine Stampe.

Guldalderkaffe. 250 g. 45 kr.
Til te hos Christine Stampe. 100 g. 40 kr.
Kaffe- og teposerne kan også bestilles online på thorvaldsensamlingen@gmail.com eller på telefon 22 84 62 66.
Leveres i hele landet.

Vores Guldalderkaffe og -te er blevet til i samarbejde med Danmarks førende forsker inden for kaffe- og tehistorie, Anette Hoff. Præstøs eksklusive kaffe- og tehus, Frk. Lundgren, er vores leverandør.

Find vej
Thorvaldsen Samlingen på Nysø
Nysøvej 5
4720 Præstø
Danmark

Parkering
Parkeringsplads for biler og busser på Nysøvej. Gå herfra til godsets gule indgangsport – museet ligger til venstre i godsets østlige kavalerfløj (tættest ved haven). Det er ikke tilladt at parkere i godsets ladegård.

Transport
Linje 661R og 102A kører fra Vordingborg til Præstø St. (Havnevej).
Linje 620R kører fra Næstved til Præstø St. (Havnevej).
Fra Præstø St. (Havnevej) er der 15 minutters gang langs Præstø Fjord til museet.