Nysøs ejere gennem tiden

Under opbygning.

 

1600-tallet

 

Siden opførelsen af Nysø for mere end 350 år siden (i årene 1671-1673) har herregården haft 19 ejere, hvoraf kun enkelte omtales her. Nederst ses en komplet liste over ejerne.

Første ejer var den pensionerede købmand fra Præstø Jens Lauridsen (1620-1689), der havde ejet jorden fra sin far, den tidligere borgmester i Præstø Laurids Nielsen. Jens Lauridsen havde som købmand haft held med at sælge korn til militæret, og var nu så velhavende, at han ville opføre sig en stor herregård uden for Præstø. Jens Lauridsen er et eksempel på, hvordan borgerstanden i begyndelsen af enevælden (indført 1660) nu fik nye muligheder for at eje og ikke mindst bygge større hovedgårde, som tidligere ellers havde været højadelen forundt. Enevældens opgør med højadelen betød, at fx en mand som Jens Lauridsen nu kunne lade et statusværk som Nysø opføre.

I 1600-tallet er det kun Jens Lauridsen og hans hustru, som han opfører Nysø sammen med, der ejer herregården. Efter Jens Lauridsens død i 1689, overtager hun Nysø og ejer den frem til sin død i 1707. Herefter er det deres datter, Anne Margrethe Lauridsen, der overtager Nysø.

Meget tyder på, at Jens Lauridsen har haft den anerkendte bygherre Ewert Janssen på projektet. Janssen er kendt for bl.a. ridehuset ved Københavns Slot, Charlottenborg Slot og Clausholm, og når man sammenligner stilen, er der flere fællestræk, herunder de stramme, symmetriske linjer i arkitekturen samt sidefløjene, som man fx også ser på Clausholm. Den endelige bekræftelse på, at det er Janssen, der er bygherre, har endnu ikke endeligt kunnet bekræftes. 

 

1700-tallet 

 

I 1700-tallet står især Henrik Adam Brockenhuus for en større udvidelse, da han får opført de røde avlsbygninger på matriklen. Oprindeligt var Nysø opført med en voldgrav på hver side af hovedbygningen og med vindebro foran over til indgangspartiet. Voldgraven på nordsiden får Brockenhuus tilkastet med jord, og han får i det hele taget foretaget flere ændringer af gårdspladsen.